FAQS: Danish	Ritual Abuse, Ritual Crime and Healing

Rituelt misbrug:
Spørgsmål der oftest bliver stillet

Del 1: Rituelt misbrug

• Hvad er et ritual?
• Hvad er rituelt misbrug? (en bred beskrivelse)
• Hvad er rituelt misbrug? (en kort beskrivelse)
• Hvilke ideologier bliver brugt til at retfærdiggøre rituelt misbrug?
• Hvem udfører rituelt misbrug?
• Hvilken form for misbrug sker der?
• Hvilke helligdage er primære datoer for rituelt misbrug?
• Hvorfor tror så få mennesker på dem som har overlevet rituelt misbrug?
• Er der nogle love imod rituelt misbrug?
• Med disse love hvorfor er der så ikke flere dømte?
• Hvad er symptomerne for rituelt misbrug hos børn og voksne?
• Har du lyst til at dele dine erfaringer om at heale fra rituelt misbrug?
• Har du nogle råd til andre overlevere fra rituelt misbrug som prøver at heale?
• Hvordan kan jeg være sikker på, at mine erindringer er virkelige?

 

Del 2: Dissociation og multiplicitet

• Hvad er dissociation?
• Hvad skaber dissociation?
• Hvad er et flashback?
• Hvad betyder multiplicitet?
• Hvad er et alter?
• Hvad er sam-bevidsthed?
• Hvad er integration?

 

Del 3: Mind Control

• Hvad er mind control?
• Hvad er programmering?
• Hvorfor vil nogen overhovedet kontrollere et andet individs sind?
• Hvem udfører mind control?
• Er dette blevet dokumenteret?
• Hvor mange mennesker er kontrolleret på denne måde?
• Hvordan bliver multiplicitet brugt?
• Hvad er en 'trigger' og et signal?
• Hvad er en skærm-erindring?
• Er der forskellige systemer i brug?
• Hvad er nogle af programmeringsteknikkerne?
• Kan mennesker blive styret mekanisk?
• Hvordan afprogrammerer man én som er programmeret?
• Er det nødvendigt at integrere alle dele af selvet for at afprogrammere?
• Er det muligt at leve et normalt liv, når man er blevet programmeret?

 

Del 1: Rituelt misbrug

Hvad er et ritual?

Et ritual er en handling, som har en symbolsk mening. Det kan være en privat; som når man tager en lykkeamulet med til eksamen eller officielt (socialt); når man ærer et flag.

Ritualer kan være reserveret for specielle begivenheder som fødsler, foreninger, begravelser og ændring af social status. Det kan også blive brugt dagligt, når man fx siger en bøn eller prosit eller når kysser et barn godnat.

Hvad er rituelt misbrug? (en bred beskrivelse)

Rituelt misbrug, er misbrug af et barn, en svag voksen eller et dyr. Misbruget er rituelt i sin form eller måde. Bredt sagt kan man sige, at mange af vores åbenlyse eller skjulte sociale sanktioner kan ses som rituelt misbrug. Det kan fx være militærtræning, mobning, racisme, at slå børn eller hustruvold. Noget misbrug er privat (fx Jeffrey Dahmer (en amerikansk massemorder)), noget er offentligt. Offentligt misbrug kan være enten åbenlyst eller hemmeligt.

Hvad er rituelt misbrug? (en enkel beskrivelse)

Begrebet rituelt misbrug er generelt brugt i betydningen af forlængende, ekstrem sadistisk misbrug specielt af børn i en gruppesammenhæng. Gruppens ideologi er brugt til at retfærdiggøre misbruget og misbruget er brugt til at retfærdiggøre gruppens ideologi. Aktiviteterne er i store træk holdt hemmeligt for samfundet, fordi de bryder med normer og love.

Hvilke ideologier bliver brugt til at retfærdiggøre rituelt misbrug?

En hvilken som helst ideologi kan blive fordrejet eller tilpasset misbrugende handlinger. I u s a, Canada og Europa, har folk rapporteret om at have været udsat for rituelt misbrug i navnet af satanisme, kristemdom, diverse hedenske og pantheistiske trossystemer, hvide overlegne bevægelser, nazisme, satanisme, voodoo osv. For øjeblikket er satanisme enten den mest normale ideologi hvor rituelt misbrug er praktiseret, eller også er det den som får mest opmærksomhed.

Hvem udfører rituelt misbrug?

Rituelt misbrug udføres af både mænd og kvinder fra alle sider af livet og geografiske omårder, både på landet og i byen. Procentdelen af befolkningen som udøver eller er ofre for rituelt misbrug, er ukendt.

Misbrugere er blevet beskrevet som:
1. I familier eller multigenerationer: Voksne som bliver misbrugt som børn, misbruger og indoktrinere selv deres egne børn. Dette mønstre kan gå mange generationer tilbage.
2. Uden for familien: Voksne som misbruger børn uden at have et forhold til dem. Disse finder børnene i daginstitutioner, skoler, kirker og gennem sociale aktivitetsgrupper.
3. Særligt dannede grupper: Voksne som ikke nødvendigvis har haft en barndom med misbrug, finder sammen og former en ny gruppe med dens egen ideologi og ritualer. Teenagere menes at imødekomme mange sådanne grupper.

Hvilken form for misbrug sker der?

Både fysisk, følelsesmæssig, seksuel og spirituel misbrug kan f orekomme. Fysisk misbrug kan ses i form af tæsk, elektrochok, totur, indespærring, tvangsindtagelse af medicin/stoffer, blod og ekskrementer. Følelsesmæssigt misbrug involverer snyd, løgne og beskyldninger af offeret. Seksuelt misbrug kan være i form af sadistisk sex med børn og ikke-villige voksne, samt tvangsudførelse af seksuelt misbrug. Spirituelt misbrug kan vise sig som omvendt af godt og ondt, en moral, der er destruktiv og en benægtelse af selvstændig tænkning.

Hvilke helligdage er primære datoer for rituelt misbrug?

Husk at misbrugsgrupper stjæler, perverterer og nedgør helligdage fra lovlige religioner. Dette betyder dog ikke, at alle som overholder disse helligdage er misbrugere.

Især hedenske religioner er lette at have fordomme om. Det er vigtigt at huske, at størstedelen af de moderne hedninge er kærlige og ikke-misbrugende. Det er ikke deres fejl at misbrugsgrupper vælger at besudle deres helligdage.

I den kristne kultur vælger misbrugsgrupper at pervertere deres store helligdage; jul, faste, påske osv. De jødiske helligdage kan også blive misbrugt. Specielt af ny- nazistiske grupper.

De hedenske helligdage som eksisterede før kristendommen, er også blevet stjålet og misbrugt. Misbrugsgrupper som stammer fra nord og vest Europa er blevet set bruge vinter og sommer solhverv (21.12 og 21.6) samt forår og efterårs jævndøgn (21.3 og 21.9). Fire helligdage falder mellem hvert solhverv og jævndøgn. De er kyndelmisse (2.2), beltane (1.5), lammas (2.8) og halloween (31.10).

(Solhverv og jævndøgn falder ikke altid på den 21. i måneden. Nogle helligdage såsom beltane og halloween kan ofte foregår på mere end én dag.)

Mange grupper blander traditionerne. Santeria og Palo Mayombe er en blanding af afrikanske og katolske traditioner. Satanisme er en blanding af hedenske og kristne traditioner. Grupper, som har blandede traditioner, fejrer ofte to eller tre sæt af helligdage.

Samtidig bliver andre "helligdage" også fejret. Det kan været et medlems fødselsdag, mors dag, fars dag, thanksgiving, valentine's dag eller independence day (USA).

Nogle grupper markerer datoer, som er af høj symbolsk betydning for gruppen; lederens fødselsdag, fejre/jubilæum af noget, som er opnået eller et bestemt år, som er af nummerlogisk betydning for gruppen. Der er således en stor variation mellem disse enslige grupper.

Hvorfor tror så få mennesker på dem, som har overlevet rituelt misbrug?

For det første har misbrugsgrupper en stor interesse i at forblive skjulte, og de holder godt på deres hemmeligheder. For det andet terroriserer disse grupper deres ofre til tavshed. For det tredje vil samfundet som helhed ikke se, at deres normer og love bliver misbrugt på en så skamløs og ekstrem måde. I stedet vælger samfundet at benægte deres eksistens.

Er der nogle love imod rituelt misbrug?

I alle (amerikanske) stater og canadiske provinser er der love imod bestemte handlinger udført ved rituelt misbrug. Det indbefatter mord, voldtægt, seksuelt kontakt med børn, kidnapning, overfald og mishandling, dyremishandling, hærværk og besudelse af lig. Andre lande – hvis ikke alle andre – har love imod de fleste af disse handlinger. I nogle stater er det yderligt strafbart, hvis det kan bevises, at den begåede kriminalitet var motiveret af had mod en bestemt gruppe.

Rituelt misbrug kan også føre til anden kriminalitet, så som at undgå indkomstskat, krydse statsgrænser, bruge post til at begå ulovligheder, hvidvaskning af penge, prostitution, alfonseri og bestikkelse, kreering, salg og besiddelse af børnepornografi, slag og besiddelse af ulovlige stoffer, samt sammensværgelse til at begå kriminalitet.

Fire stater har godtaget love mod rituelt misbrug af børn, specielt vedrørende handlinger eller simulerende handlinger, som er normale i rituelt misbrug. De (lovene) er skrevet på en sådan måde, at ingens religionsfrihed er angrebet. Disse stater er Illinois, Idaho, Texas og Louisiana. Massachusetts og Florida arbejder på lovgivning mod rituelt misbrug af børn. Californien og Utah er ved at etablere en ekspertgruppe for rituelt misbrug.

Med disse love, hvorfor er der så ikke flere dømte?

Problemet er ikke mangel på love, det handler om troværdighed. Politi og anklagere tror ofte, at disse sager ikke kan få en succesfuld rettergang, fordi dommerkomiteen vil afvise alle beviser, så snart et vidneudsagn nævner religion, ideologi eller sammensværgelse. Faktisk har mange domstole fundet den anklagede uskyldig på baggrund af, at vidnet ikke var troværdigt.

Mange mennesker tror ikke, at der har været nogle domme, hvor ritualer involverer misbrug. Dette er usandt; domme har været opnået i mange stater (OR, NC, TX, NV, FL, IA, NJ og i udlandet). Udsagn som siger, at der ikke er opnået nogle domme eller at dommene er baseret på hysteri og en heksejagt mentalitet, er en taktik for fejlinformation.

Hvad er symptomerne for rituelt misbrug hos børn og voksne?

De fleste symptomer på rituelt misbrug er ikke specifikke. Et traume er et traume, og fysisk og seksuelt misbrug er fysisk og seksuelt misbrug. På grund af, at misbruget er så ekstremt, kan symptomerne være voldsomme og genstridige.

Symptomer, som er tankevækkende ved rituelt misbrug, er enten en fascination eller fobi af objekter og begivenheder eller symboler med specifik relation til rituelt misbrug, som man ellers ikke ville møde i andre typer af fysisk og seksuelt misbrug. Eksempler på symboler kan være kors, krucifiks, femstjerner, 'øjne', magiske og okkulte symboler, bestemte numre og farver. Objekter som fremkalder en fascination eller fobi kan være blod, knive, elektricitet, kister, dukker, babyer og bestemte dyr.

Begivenheder, som er ens med begivenheder med misbrug, kan også fremprovokere voldsomme reaktioner. Dette kan være helligdage, medicin og tandprocedure og fødsler eller aborter.

Har du lyst til at dele dine erfaringer om at heale fra rituelt misbrug?

Jeg (den amerikanske hjemmesides ejer) kan ikke lide ordene "at komme sig" eller healing. For mig indikerer de, at ting kan repareres og dermed minimere oplevelsen af rituelt misbrug. Hvis jeg kunne ordnes, var det jo ikke så slemt.

I stedet foretrækker jeg at tænke, hvordan jeg kan leve med min fortid på en anden måde. Jeg foretrækker at undersøge mit forhold til ekstrem ondskab, koncepterne fri vilje og tvang, sindets struktur, forholdet mellem mit liv og andre mennesker. Mine mål er en forøget viden om min fortid og mine indre strukturer, forøget tankefleksibilitet og forøget control over min egen væremåde.

Mange af de overlevende af rituelt misbrug erklærer lidenskabeligt, at de har en individuel vej, som de må gå. Andre er i stand til at bruge vejledning fra en religion, 12-trins bevægelser eller terapi, som de kan tage til sig som deres eget. Hver persons vej er unik, ligesom hvert menneske er unikt.

Generelt tror jeg, at der er flere faktorer, som er en hjælp, når man skal leve med en virkelighed, der indeholder så ekstrem misbrug. For det første er der villighed, bevidst eller ubevidst, til at ville bryde et mønster, der binder os til vold. For det andet er det styrke og held til at slippe væk fysisk. Og så er der de upræcise begreber som sjæl eller kærlighed, og en vejledende ånd, som ikke kan blive defineret, men som er med til at forme holdningen til os selv og verdenen.

Har du nogle råd til andre mennesker, der har overlevet rituelt misbrug og som prøver at heale?

Tro på dig selv, uanset om du tror, du betyder noget eller ej. Lær alt hvad du kan i dit eget tempo. Drop tanker og mennesker som føles nedværdigende eller voldelige. Prøv at huske, at trods dine tidligere oplevelser, hverken dræber, voldtager eller lemlester du et andet menneske (og det er inklusiv dig selv!) eller dyr, og dette er en triumf. Og din triumf, sammenlagt med andres, er det eneste håb, vi har for at stoppe denne massakra.

Hvordan kan jeg være sikker på, at mine erindringer er virkelige?

Hvis du har ydre beviser som fotografier, en andens dagbog eller hvis en anden overlevende husker samme begivenhed separat, kan du være sikker på, at det er sket. Det er sværere at beslutte uden disse beviser.

Det, du husker er et rædselsslagent barns bedste skud på, hvad der skete på det tidspunkt. Præcisionen af din vurdering af situationen på det tidspunkt afhænger af hvor skræmt du var, hvor gammel du var, hvor påvirket du var af stoffer/medicin, hvor dybt hypnotiseret og i dyb underskud af søvn, du var. Det afhænger også af, om gerningsmændene prøvede at snyde dig og hvor dygtige, de var til bedrageriet.

Mens et hvilket som helst stykke hukommelse ikke nødvendigvis er historisk korrekt, ville du ikke have erindringer om rituelt misbrug, hvis det ikke virkelig var sket for dig. Ikke-misbrugte mennesker har ikke flashbacks eller erindringer om begivenheder med rituelt misbrug. De kan have mareridt efter en gyserfilm eller et billede af noget de har læst eller set et sted, og som kan forfølge dem et stykke tid. Men de lider ikke fra vedblivende forestillinger med indhold af rituelt misbrug.

Del 2: Dissociation og multiplicitet

Hvad er dissociation?

Dissociation betyder separation af ting som var eller ofte er sammenhængende (tilknyttet). Folk husker som regel en hel begivenhed inklusiv det sete, lydene, følelserne og meningen med begivenheden. Når dissociation sker, kan begivenheden huskes uden fx mening eller følelser, da disse er separeret og gemt et andet sted i sindet. Med andre ord kan man sige, at forskellige dele af erindringen er husket separat (dvs. forskellige steder i sindet) og ikke som en sammenhængende helhed.

Kort sagt kan man sige, at dissociation er en mental proces; en måde at optage og gemme information på. Det er en af hjernens måder at fungere på. Noget information kan været dissocieret, andet kan være gemt som en helhed.

Nogle gange hører man "den og den er dissocieret (i dansk tale: fraværende)". Dette er en kort måde at sige, at deres hjerne bruger dissociation. Et menneske er altid et helt menneske uanset, hvordan deres hjerne fungerer. Ingen gemmer deres fødder et sted, deres næse et andet, deres mund et tredje, deres hjerne et fjerde, selvom det nogle dage kan føles sådan.

Hvad skaber dissociation?

Dissociation opstår, når en person oplever ekstrem stress eller stimulation. Under disse omstændigheder opleves livet anderledes og hukommelsen af begivenheden er lagret forskellige steder i hjernen. Undersøgelser peger på, at hjernen opererer forskelligt, når den oplever eller genkalder stressfulde og ikke-stressfulde begivenheder.

Der er et eksempel, som mange sikkert kan genkende. Jeg kan huske, at jeg engang gled slemt på en isglat vej. Da bilen gled, blev farverne klarer og tiden gik meget langsomt. Jeg var indhyllet i en total stilhed selvom radioen var tændt, og jeg husker ingen tanker eller følelser overhovedet. Jeg var kun bevidst om den visuelle del af begivenheden, da det skete. Senere kom følelserne. Jeg var så bange at mit hjerte hamrede og mine ben rystede, men kunne nu ikke huske det visuelle.

Når et barn bliver voldsomt misbrugt, opstår ekstremt stress gentagende gange. Mange begivenheder er oplevet i en tilstand af chok, husket i en dissocieret tilstand og erindret i f ragmenter.

Hvis et barn dissocierer stærkt, kan selv erindringer af mindre stressfulde begivenheder blive dissocieret. Måske er barnet stadigvæk i chok, måske er barnets sensitivitet o verfor stress forhøjet, og måske placerer hjernen al materiale på samme måde.

Der er medfødt forskel på folks temperament. Nogle mennesker dissocierer sikkert l ettere end andre eller behøver mindre stress for at gå ind i en dissocieret tilstand.

Et flashback er en dissocieret erindring som kommer op i bevidstheden. Det kan været en duft, en smag, en lyd, en følelse eller alle disse ting sammen. Det kan vare et øjeblik eller blive ved i flere uger.

Folk har beskrevet det som at kunne lugte alkohol eller parfume, når der ikke har været nogen tilstede, hørt en sætning igen og igen i sit hoved, en følelse af panik eller frygt uden grund eller at man ser billeder. Lynbilleder eller en film som løber bag øjnene. Alt dette er fragmenter af erindringer, som kommer op i bevidstheden. De kan være ekstremt levende og virke som om, at det sker lige nu og her. Jo flere fragmenter, som kommer på samme tid, des mere intenst er flashback'et.

Flashbacks er skræmmende, hvis man ikke ved, hvad de er og hvis man ikke indser, at de på et tidspunkt vil stoppe. At opleve flashbacks betyder ikke, at man er skør. Det betyder, at du er et sted i dit liv, hvor du er i stand til at håndtere de ting, som du ikke kunne klare tidligere. De har en tendens til at miste deres intensitet, når man har samlet fragmenterne ind til en sammenhængende erindring; man har snakket om det, grædt over det og at man har integreret erindringerne i sit liv.

Hvad er multiplicitet?

Hos nogle børn er de mentale fragmenter organiseret eller arrangeret ind til "personligheder", som ser ud til at have deres eget liv og egen historie. For det meste er personlighederne så separeret, at de ikke er bevidste om hinandens tilstedeværelse. Dette er kaldt en hukommelsesbarriere.

Forestil dig et barn med en mor, som det ene øjeblik er kærlig og det næste ond og sadistisk. Selvsigende vil barnet reagere forskelligt afhængig af morens humør. Barnet vil lære forskellige måder at reagere på overfor den 'gode mor' og den 'onde mor'. Alle børn gør dette til en hvis grad, idet ingen voksne er fuldstændig ensartede.

Forstil dig nu, at barnet er så udstresset, at erindringerne med samspillet af den 'onde mor' er dissocieret. Når den gode mor er tilstede, har barnet ikke noget kendskab til den onde mor eller til det 'onde barn'. Men det øjeblik moren bliver væmmelig, skifter barnet og ved præcist, hvordan det skal reagere. Dette er multiplicitet.

Hvad er et alter?

Et alter er en personlighed fra en person med multiplicitet. Den personlighed som er 'ude' det meste af tiden, bliver for det meste kaldt for værtpersonligheden. Personligheder, som ikke så ofte er fremme, bliver kaldt de alternative personligheder eller altre. Nogle mennesker har kun et eller to altre, hvor andre kan have hundrede eller tusinde.

Nogle mennesker med multiplicitet oplever hvert alter som en separat person. Andre oplever dem som anderledes fra deres normale selv, men ikke som andre personer. Multiplicitet er ikke præcist det samme fra person til person. Men hvert menneskes oplevelse af sin indre virkelighed er enestående.

Ofte har altre navne, en bestemt alder og et bestemt job at udføre. Én er måske den som styrer følelsen af vrede, en anden af at gå i skole eller arbejde, og én er måske den som bestemmer hvilken personlighed, som har control over kroppen på et bestemt tidspunkt. Altre kan have forskellige fysiske kropsoplevelser eller en anderledes seksuel orientering end værten. Der kan endda være personligheder, som er et dyr, objekt eller en abstrakt ide. Nogle gange har folk personligheder, som opleves som døde eller udødelige.

Dannelsen af altre er en naturlig psykologisk proces, som kommer af ekstrem tidlig stress i barndommen. Misbrugende voksne, som er bevidste om denne proces kan manipulere og træne de personligheder, som udvikles til deres egne formål. Nogle overlevende af rituelt misbrug har altre, som er trænet til at udføre bestemte opgaver og til at opføre sig på bestemte måder, som er ønsket af misbrugerne. Nogle overlevende har altre, som er organiseret i detaljerede mønstre, skabt af gerningsmændene. Disse har strenge regler om, hvordan de forskellige altre må kommunikere med hinanden.

Hvad er sam-bevidsthed?

Når to eller flere altre er bevidste om, hvad der sker på samme tid, siger man, at de har sam-bevidsthed. Når to eller flere altre deler control over kroppens bevægelser, siger man, at de har sam-tilstedeværelse.

En person kan have altre som er ubevidste om de andre, der kan være altre, som er gensidig bevidst om hinanden og altre som er bevidste engang imellem. Altre, som er bevidste om tilstedeværelsen af andre personligheder, ved, at de er multible. Mens altre, som ikke er i kontakt med andre personligheder, tror fuld og fast på, at de er "den eneste som er der". Selv et alter kan være multipelt.

Hvad er integration?

Integration bliver brugt til at beskrive to forskellige processer. Den ene er processen, hvor et alter lærer at kommunikere og samarbejde og dele deres erindringer med hinanden. Den anden betydning af ordet, er den faktiske sammensmeltning (eller fusion) af to eller flere altre, så de bliver én. Ingenting mistes: alle erindringer, talenter og personlighedernes karaktertræk bliver bevaret. De er blot organiseret på en anden måde. En overlevende beskrev integrationen som "at blive forelsket i sig selv". I stedet for, som hun havde frygtet, at opleve døden af dele af hende selv.

Nogle mennesker opnår aldrig en fusion, og finder at deres liv er ganske tilfredsstillende så længe deres altre kommunikere godt. Andre sammensmelter delvist og reducerer antallet af altre. De fleste med mange altre gør det i stadier, hvor de giver systemet tid til at stabilisere sig og vænne sig til den nye indre organisering. Nogle personer bliver "én" for en periode, hvorefter de enten danner nye personligheder for at håndtere de nye omstændigheder eller gamle personligheder spalter fra og bliver sig selv igen.

At leve som en multipel er en evig proces, nøjagtig som at leve uden multiplicitet er. Der er valg, som skal tages, beslutninger som gør livet lettere eller hårdere. Der er ingen hård eller hurtig regel om "den bedste vej." Hver persons vej i livet er unik.

Del 3: Mind Control

Hvad er "mind control"?

Mind control har, nøjagtig som rituelt misbrug, både en bred og en kort definition. På en måde er al reklame et forsøg på mind control; det er et forsøg på at få folk til at købe bestemte mærker eller ting. Propaganda (mit land er rigtigt og godt, og det andet land er forkert og dårligt) er også et eksempel på mind control.

I fællesskabet for overlevere af rituelt misbrug, er definitionen meget smallere og mere uhyggelig. Det betyder, at en del af en persons sind er blevet programmeret (forstå: trænet), til at adlyde en anden person uden spørgsmål, mens andre dele af sindet er ubevidst om det.

Programmering henviser til både processen, hvor en del af sindet lærer fuldstændig lydighed og til indholdet af, hvad det lærte er. Således kan en person være programmeret til selvmord under bestemte betingelser eller du kan tale om et selvmordsprogram, som aktiveres (triggeret) af bestemte ord eller betingelser.

Ordet programmering har en tunghed over sig, en unødvendig maskineagtig aura over sig. Det hjælper, hvis man husker, at programmering er noget, som er gjort mod et menneske af et andet menneske for en bestemt grund. Dette gøres ved at bruge bestemte tidstestet teknikker på et bestemt tidspunkt og sted. Hvis du tænker på programmering som træning forsvinder noget af tungheden og mysteriet.

Hvorfor vil nogen overhovedet kontrollere et andet menneskes sind?

En person som er programmeret, men som er ubevidst om dette, kan blive sat til at udgøre mange farlige og ulovlige ting. Sådanne personer kan fx være perfekte spioner, fordi de er ude af stand til at røbe deres mission, hvis de bliver fanget. De ved ganske enkelt ikke, hvad de gjorde eller var ment til at gøre, og kan derfor ikke give nogle informationer. De vil også være gode som snigmordere, narkotransportører, pengeafpressere, hvidvaskere af penge, sexslaver for prostitution, pornografi eller afpresning osv – alt hvad der kræver hemmelighedskræmmeri.

Hvem udfører mind control?

Mange kulter som udøver rituelt misbrug, bruger også mind control. Noget deres medlemmer det meste af tiden ikke er bevidste om. Ej heller, at de deltager i kulten eller i misbrugende handlinger eller ceremonier. Regeringer har også eksperimenteret omfattende med mind control, hovedsageligt gennem forbundssponsorerede efterretningstjenester og militære forsøgs projekter.

Er dette blevet dokumenteret?

Involvering af regeringer er blevet dokumenteret i Nazi Tyskland, Canada og USA. Nogle amerikanske dokumenter som først var hemmeligholdt, er nu blevet åbnet. Nogle papirer blev udgivet i akademiske tidsskrifter og andre gennem privat korrespondance, som blev offentliggjort. Og så er der selvfølgelig vidnerne fra dem, som har overlevet, og som er blevet bevidste om, hvad der er blevet gjort imod dem. På grund af fraværet af lettilgængelige forlag, er egen udgivet bøger en værdigfuld kilde til information. (Medlemmer af militæret som har været udsat for forsøg med mind control og dennes fremgangsmåde, er per lov bundet til hemmelighedsholdelse.)

Der er ikke samme dokumentation for brugen af mind control i kulter, fordi kulter ikke fører samme registreringer, som regeringer gør. Hvis der er et spor af registreringer fra kulter, har det endnu ikke set dagens lys. Men vi kan formode ud fra beskrivelser og adfærd fra overlevere af rituelt misbrug, at mind control er brugt vidt og bredt i kulter med misbrug, samt, at kulterne og regeringerne samarbejder for perfekte teknikker.

Hvor mange mennesker er kontrolleret på denne måde?

Det er umuligt at sige, fordi mange er fuldstædig ubevidst om, at de er blevet programmeret, og at de bliver misbrugt. Der er ikke noget centralt register over overlevere, som husker. Magthavere ser ud til at have mere interesse i at dysse situationen ned end i at lave en grundig undersøgelse. Vidneudsagn fra tooghalvtreds overlevere fra CIA forsøg med mind control på børn, er registreret gennem Præsidentens Rådgivnings Komite på Strålings Forsøg. Den nyeste vurdering, af to millioner individer i USA, blev lavet af en terapeut i 1997, som havde arbejdet med mind control ofre i over 15 år.

Folk som siger, at de er overlevere af mind control, findes på hvert eneste kontinent. For tiden kommer flere mennesker frem som overlevere, især fra USA, Canada, bestemte europæiske lande, Australien, New Zealand og Syd Afrika. Det er begyndt at se ud som om, at overlevere er samlet tættere i bestemte dele af et land, og at disse dele viser sig at være centre for mind control aktivitet (fx tæt på militærbaser og forsøgscentre).

Hvordan bliver multiplicitet brugt?

Det er nemt at forestille sig, at et bestemt alter kunne være programmeret til at udføre en bestemt handling, og at andre altre er holdt udvidende om dette eller eksistensen af det programmerede alter. Forskellige altre kan være programmeret på forskellige måder. Enten i form af forskellige jobs eller som en støtte. Multiplicitet, dissociation og hukommelsestab er hovedelementer i mind control.

Ikke alle, som har været programmeret, opfører sig som en multibel. Nogle mener endda, at de slet ikke har nogle altre. I fraværet af en orden, et signal eller en trigger fra en overmagt, lever mange af dem fuldstændig normale liv.

Hvad er en trigger og et signal?

(Ordet trigger er engelsk, men bruges også i dansk tale ligesom mind kontrol). Triggers er situationer, handlinger eller ord, som bringer en erindring eller følelse til bevidsthed eller som aktiverer et program. De er så at sige katalysatorer. Nogle normale mekanismer, som bliver brugt til at aktivere programmer, er telefonopringninger, breve eller kort med hilsner og meningsladet objekter, der bliver sendt som "gaver".

Ordet trigger bliver brugt i en meget bred sammenhæng og kan betyde alt fra at følge en ordre efter at have set et håndsignal til at have flashback efter et tandlægebesøg til, at blive chokeret når en ven, kollega eller leder er grov eller tankeløs. For klarhedens skyld, er det en god ide at være specifik omkring, hvad der præcist blev aktiveret (program, handling, følelse, hukommelse osv.)

Ordet signal bliver som regel brugt mere snævert og referer specifikt til en trigger, som aktiverer et program. Dette ord bliver efterhånden også brugt i en større sammenhæng. Både en trigger og et signal kan være et navneord og et udsagnsord.

Hvad er en skærm-erindring?

I mange år betød en skærm-erindring et sanse-erindrings fragment, som bar følelsen af hele begivenheden. Selvom et barn stirrede ned, mens det blev skændet, kan det senere måske kun huske sine sko sammen med en intens følelse af skam eller vrede. En duft af kanel kan også vække alle følelserne frem ved at se bedstemor lave mad.

I termer inden for mind control og også mere generelt, er en skærm-erindring en erindring som skjuler eller skærmer en anden erindring. Skærm-erindringen kan været sket rigtigt, men den kan også være indpodet af programmøren gennem hypnose, en iscenesat opførelse med kostumer og rekvisitter, film, tegnefilm eller "virtual reality". Nogle eksempler på skærm-erindringer, er mennesker som mener at deres erindringer kommer fra tidligere liv, satanistisk rituelt misbrug eller bortførelser af rumvæsner. En skærm-erindring er skabt til at provokere utroværdighed og har til formål, at beskytte en programmerings session eller medicinske og psykologiske eksperimenter.

Er der forskellige systemer i brug?

Ja. Altre kan have lært at gruppere dem selv i forskellige mønstre på forskellige tidspunkter eller to eller flere grupper af altre kan blive brugt til at forme forskellige mønstre. Støtteprogrammer er meget normale. Meget andet unødigt bliver også "lagt ind". Altre kan være programmeret til at kopiere sig selv eller kan være skabt af andre altre. Ikke alle altre har navne; nogle er nummeret, nogle eksistere kun som fragmenter. Traditionelle metoder til at arbejde med multiple er ikke altid succesfulde til at genkalde altersystemer uden navne.

Nogle gange er altre skabt og arrangeret i detaljeret hierarkiske systemer. Der er mennesker, hvor deres system ligner en middelalderlig feudal landsby med en adel, bønder, riddere og skrivere. Andre mønstre ligner en virksomhedsstruktur med en adm. direktør og rådgivere til at vejlede styringen af forskellige afdelinger. Nogle mønstre er mere abstrakte og kan ligne et okkult symbol alla femstjernen, Livets Træ, en geometrisk form, matematiske formler, en DNA dobbelt spiral, et computer program og et nøje detaljeret videospil.

Sammenligningen med et computerprogram så som UNIX er nogen gange fundet blandt ofre af mind control. Der er en lineær udvikling med et tænd/slut ind/ud skift, som hindre en terapeut i at forstå helheden i systemet af altre. Det ville være en hjælp at få en basis forståelse af computer programmer.

Hvad er nogle af programmeringsteknikkerne?

En hvilken som helst teknik som fremkalder en dyb trance kan bruges. I praksis betyder dette som regel totur, ekstrem smerte, seksuel ophidselse (i negativ betydning), stoffer og/eller elektrochok. Også berøvelse af søvn, mad og vand, ekstreme temperaturer, høje lyde eller stroboskoplys. Teknikker til afhøring af krigsfanger er brugt: både totur og psykologiske teknikker, inklusive indprentning af hjælpeløshed og håbløshed, snyderi og svigt, pludselig ombytning af roller (den gode/onde betjent teknik). Ingen af disse metoder er humane.

Kan mennesker blive styret mekanisk?

Der er masser af dokumentation for, at regeringssponsoreret forskning er sket ved mekaniske metoder i mind control. Eksperimenter er blevet lavet på følelser og adfærd med elektroder indsat i hjernen på mennesker så vel som dyr. Indsætnings mikrochips, som er tilgængelige via reklamer, tillader sporing af dyr og ved udvidelse også af mennesker. Eksperimenter bestående af at give uvidende folk LSD eller andre psykodeliske stoffer er blevet gjort, og der er litteratur om at bruge mikrobølger til at aflytte eller sende beskeder til folk på afstand.

Hvordan afprogrammere man én som er programmeret?

At tvinge et andet trossystem på nogen, som er blevet programmeret, er ikke nogen rigtig "afprogrammering". Det er blot endnu en programmering. Rigtig "afprogrammering" kræver samtykke, respekt, tålmodighed, kreativitet og venlighed. Inden for denne ramme er der en rekonstruerende og teknisk tilgængelighed. Disse tilgængeligheder kan blandes fornuftigt sammen.

A. Rekonstruering: At give altre mere viden.

En human og effektiv tilgang indbefatter en udvidelse af altrenes viden om både fortiden og resten af verden. Man kan "snakke igennem" til skjulte altre ved at sige: "Dem, som lytter med derinde, er velkomne til at gentage dette til andre, som ikke er her lige nu. Der vil ikke blive stillet nogen spørgsmål, og hvis der er nogen som ikke ønsker at lytte, er de frie til at lade være", og herefter beskrive nutiden i enkle vendinger. Beskriv flashbacks, forklar dissociation, beskriv hvilken slags mad, der er i køleskabet, beskriv dag til dag aktiviteter, forklar hvad et valg er og vis, hvordan man laver valg i hverdagen.

I bund og grund skal man oplyse altre om regler i en verden, de aldrig har kendt. Gradvist vil deres interesse måske tændes, og de vokser måske nok til selv at kunne vælge for dem selv og at handle anderledes. Det er vigtigt, at man ikke går ind i en diskussion, men simpelthen kun tilbyder at give mere viden og muligheder.

At huske eller forløse fortiden er også effektivt. Hvis alle involverede altre kan huske og dele mellem hinanden, hvordan det var at blive programmeret, inklusive fornemmelserne og følelserne, kan vedholdende forandringer ske. Når de ser præcist, hvad der var gjort, hvorfor og af hvem, vil tvangen til at følge et program give mening. "Aha! Det var sådan de gjorde det!". Mysteriet er væk, og programmets greb er løsnet.

Når først man har husket en programmerings session og arbejdet den igennem, kan fysiske symptomer forsvinde. Følelser bliver rettet til mere hensigtsmæssige, og personen kan bevidst selv vælge om han/hun vil følge instruktioner, i stedet for at følge dem blindt uden at vide hvorfor. Det er vigtigt at huske, at denne omlæring er en kontinuerlig proces som skal gentages igen og igen efterhånden som nye altersystemer opnår tillid til at komme frem og vise eller fortælle om deres oplevelser.

B. Teknisk: At ændre et program.

Her lader man strukturen være i fred og giver altrene nye eller begrænsede jobs. For eksempel, et alter hvis job er at tage telefonen og få instruktioner kan blive omprogrammeret til at svare efter halvtreds ring. Der er ikke rigtig noget, som ændre sig, men sådanne midlertidige foranstaltninger kan være meget nyttige.

Hvis man tænker i computer termologi, kan man spørge alteret, som står for de "indre styrings programmer" om at deaktivere programmer, geninstallere dem, slette dem eller putte dem i skraldespanden. Dette kan være indviklet: nogle programmer er designet til at genskabe dem selv, hvis de bliver slettet, og at slette et program kan have uforudsete konsekvenser. Fx vil man ikke slette et selvmordsprogram, hvis det program er adgangskoden til aktivering af et drabsprogram!

Er det nødvendigt at integrere alle dele af selvet for at afprogrammere?

Nej. Integration og afprogrammering er to forskellige processer. Integration er sammensmeltning af to eller flere altre. Afprogrammering er, at man lærer mere: lærer hvordan du blev programmeret, at ikke alle i verden er blevet programmeret, at du ikke behøver reagere på en programmering. Det er at lære, hvordan man tager valg og hvad frihed er. Selvfølgelig kan nogen bruge friheden til at integrere, hvis de ønsker det. Men de kan også bruge det til at vælge forskellige slags is for første gang, skrive en bog, gøre en masse ting som mange mennesker tager for givet.

Er det muligt at leve et "normalt" liv, når man er blevet programmeret?

At være programmeret er ikke normalt. Det er serier af bevidst, udførte smertefulde oplevelser, involvering alle former for totur og tvang, som er én påtvunget uden ens samtykke eller viden. Alle mennesker er unik med forskellige livserfaringer, og man vil definere "normal" i forhold til ens udviklende oplevelse af healing og tilegnelse af control over ens liv. Det er helt muligt at leve et tilfredsstillende liv, måske endda lykkeligt liv, og sætte sig tilfreds med helt almindelige omstændigheder og aktiviteter.

Man kan leve uden at miste tiden, uden at blive involveret i begivenheder, man ikke ønsker nogen del af, uden at være nogens skødehund. Man kan vælge at blive en aktivist eller at opdrætte får et fjernt sted. Man kan have stærke og svage sider, tilfredsstillelse og skuffelser, nøjagtig som alle andre. Men man vil altid vide, at ens fortid indeholder ting, som, heldigvis, ikke sker for de fleste. Man vil altid være en overlever, healet og under healing, hele ens liv.

Copyright © 1997-2009 ra-info.org. All rights reserved

Last updated: Thursday, 04-Dec-2008 14:38:54 EST